Design-fælleskab i Tivoli, Julemarked 2017

 

Vær med til et Design-fælleskab i en af Tivolis bedst placerede butikker på Julemarkedet 2017.

Jeg har fået Tivolis bedste butiks-lejemål på hænderne. Med prima beliggenhed og på 52 m2 til en meget billigere leje end normalt. Butikken laver jeg om til et andels-lejemål. Der bliver udbudt 25 andele, og man må gerne købe flere andele.

 

Med denne butik får vi den bedste beliggenhed til købeglade mennesker. Kunderne, der kommer i vores butik, får en af julens mange fede oplevelser, og derfor sidder pengene lidt løsere end normalt, midt i en tid hvor Danmark bruger omkring 8,5 milliarder kr. på gaver.

 

Tivoli byder også velkommen til mange turister, som skal have noget exceptionelt med hjem til jul; det skal selvfølgelig være dansk håndværk og design, som er købt på Københavns mest eventyrlige beliggenhed.

 

Info om mig

Jeg hedder Liv Stoltzner og er tidligere skodesigner. Jeg har haft job både i Danmark og Portugal, og har været selvstændig i mange år og er det stadig. Lige pt. studerer jeg, og har en pige på 5 år. Min håndværker/design-virksomhed kan du finde på solizner.com

 

Jeg elsker at lave sociale projekter som dette, og sidste år havde en keramiker og jeg en lille tivoli-julebod på 9 m2 midt på plænen.

Vi lærte utrolig meget sidste år, så i år kan jeg lave et projekt, der er realistisk for mange flere kunstnere/designere.

 

Produktkriterier

Så hvad er kriterierne for produkterne, som skal fylde butikkens hylder?

 

  • Dine ting skal være designet og eller produceret i Skandinavien
  • Dine varer skal enten være salgsbare som julegaver eller være juledekorationer eller begge dele
  • Dine produkters kvalitet skal være høj

 

Hvad er din indsats i en andel fra den 17 Nov. til 31 Dec. 2017

Som andelskøber skal du kun tænke på at:

 

  • Sende produktinformation og billeder til mig til pr.
  • Have lager af dine egne produkter.
  • Betale 1. andels rate på 4025 kr. inklusiv moms per andel senest den 1. aug.
  • Betale 2. andels rate på 4025 kr. inklusiv moms per andel senest den 1. nov.
  • Ankomme med dine varer den 16. nov. og eventuelt hjælpe med opstilling
  • stå i butikken i ca. 4 timer om uge per andel.
  • Sidst, men ikke mindst skal boden opryddes den 2. jan. 2018

 

Resten klarer jeg, da det er et andelsfortagende, vil jeg sølvfølgelig sætte pris på hjælp i form af PR-kontakter, praktisk arbejde og meget mere

 

Dette skal du gøre for at blive andelskøber

Send en mail til tivoli@solizner.dk senest den 20. juli 2017, med en kort beskrivelse og billeder af dig og dine vare, samt kontaktinformation. Jeg behandler henvendelserne som de kommer ind, og så kontakter jeg dig, og vi holder eventuelt et møde.

 

Glæder mig til at høre fra dig